Boligforeningen 3B er en almen boligforening, som udvikler, bygger og administrerer boligområder. Vi har ca. 12.000 lejeboliger i 80 forskellige afdelinger i Storkøbenhavn – og mange nye boliger på vej. Vi ejer selv ejendommene, som omfatter meget forskellige boligformer: højhuse, rækkehuse, seniorboliger, ungdomsboliger, plejeboliger, skæve boliger til hjemløse samt erhvervslejemål.

Beboerdemokratiet i 3B 
Omdrejningspunktet for 3B er beboerdemokratiet med en organisationsbestyrelse og lokale afdelingsbestyrelser, der er valgt af beboerne i boligafdelingerne. Som medarbejder i 3B er du med til at løfte vores fornemmeste opgave – at støtte op om beboerne og det stærke beboerdemokrati og hjælpe med at gøre beboerdemokratiets visioner for 3B til virkelighed.

3B – Sammen mod 2020
I 3B er vi i fuld gang med at realisere vores ambitiøse strategi 3B – Sammen mod 2020. Vi står – ligesom den øvrige almene sektor – over for store forandringer, hvor det centrale er at udvikle vores drift og service, så den er effektiv og matcher fremtidens krav og forventninger. Derfor er vi netop nu ved at skabe en ny decentral og robust organisering af driften – bakket op af en stærk central administration. Det kræver dygtige medarbejdere. I 3B har vi derfor fokus på at udvikle vores kompetencer, så vi sammen med beboerne og afdelingsbestyrelserne når vores mål. 

Tre stærke værdier 
I 3B er vi, hvad der svarer til 285 fuldtidsansatte medarbejdere. Godt 1/3 arbejder i administrationen, mens 2/3 arbejder i boligafdelingerne. Som medarbejder i 3B bliver du en del af en organisation, der arbejder ud fra tre stærke værdier: Nærværende, Nyskabende og Ordentlige. Vores ambition er samtidig at være en attraktiv arbejdsplads, og alt vores arbejde – frivilligt som lønnet – er baseret på de tre værdier. 

Del på

Serviceminded og kvalitetsbevidst ejendomsassistent til Ballerup Samdrift

Kan du lide at tale med mange forskellige mennesker? Skal vedligeholdelse af boliger og udendørsarealer være en del af din hverdag? Så er jobbet som ejendomsassistent i boligforeningen 3B lige noget for dig!

Hvem er vi?

Boligforeningen 3B er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 12.000 boliger i hovedstadsområdet. Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Vi er ambitiøse og løser vores opgaver på et højt niveau - både i forhold til betjeningen af vores beboerdemokrati og internt i organisationen.

Hvad bliver du en del af?

Hos Boligforeningen 3B er ejendomsservice en holdsport, og til vores samdrift i Ballerup, søger vi en engageret og stærk medspiller, der vil være en del af et team bestående af 6 ansatte. Du og dine kollegaer servicerer 8 afdelinger med over 500 lejemål.

Hvad skal du lave?

I fællesskab vedligeholdes boligerne samt udendørsarealerne, så det er vigtigt, at du er hjælpsom og samarbejdsvillig. Derudover består din hverdag af; affaldshåndtering, diverse serviceopgaver, forfaldende opgaver og med dit positive sind og servicemindede tilgang er du hver dag til stor gavn for beboerne.

For at blive en succes i stillingen kræver det, at du

  • Har kørekort
  • Kan bruge en computer/IT
  • Kan udfører små praktiske opgaver – gerne med erfaring indenfor VVS
  • Kan begå dig på engelsk i en kort samtale
  • Har lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor faget

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende og afvekslende udfordringer i en organisation i udvikling og vækst. Du får muligheder for efteruddannelse, og vi tilbyder løn, pension og øvrige vilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere?

Så kontakt Driftschef Frank Nielsen på telefon 40 12 14 72.

Søg stillingen som ejendomsassistent inden ansøgningsfristen udløber søndag den 16. december 2018. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 51. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 16-12-2018

Powered by JobNext